
PRESSEMEDDELELSE - Minister for sundhed og forebyggelse Astrid Krag går på barsel. Det sker fra den 14. januar 2012 og indtil videre.
Efter statsministerens indstilling er det i dag ved kongelig resolution bifaldet, at ledelsen af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse overdrages til handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr.
Pia Olsen Dyhr vil være fungerende minister for sundhed og forebyggelse fra den 14. januar og indtil videre. Henvendelse til den fungerende minister skal ske via Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse.
Sidst opdateret 12-01-2012