
Ministeriets historie og oversigt over sundhedsministre og departementschefer.
Sundhedsministeriet blev oprettet 10. september 1987. Oprettelsen af et ministerium for sundhed skete bl.a., 'for at vi i Danmark kan få opstillet en fælles sundhedspolitik og for at fremme en mere målrettet indsats og en mere direkte koordination mellem amtskommunerne og kommunerne af hensyn til patienterne', som den første sundhedsminister Agnete Laustsen (K) udtrykte det i en pressemeddelelse den 17. september 1987.
Ved oprettelsen af Sundhedsministeriet blev Indenrigsministeriets sundhedsafdeling overført til det nye ministerium. Herudover fik det ny ministerium bl.a. overført opgaver fra Miljøministeriet (lovgivning og administration vedrørende levnedsmidler), Socialministeriet (alkohol- og narkotikabekæmpelse), Undervisningsministeriet (uddannelse af en række medicinske personalegrupper) og Grønlandsministeriet (Grønlands sundhedsvæsen, senere overført til Hjemmestyret).
Ved regeringsomlægningen 30. december 1996 blev levnedsmiddel- og ernæringslovgivning overført til Fødevareministeriet. Sundhedsministeriet varetog dog fortsat opgaver vedrørende vidensopsamling og formidling af oplysning om sammenhængen mellem kost og sundhed/sygdom.
Sundhedsministeriet flyttede i november 1988 fra Slotsholmen til nyindrettede lokaler i Den Kongelige Mønts tidligere bygning i Herluf Trolles Gade 11. Ministeriet flyttede i maj 1996 til Holbergsgade 6 på strækningen mellem Christiansborg og Nyhavn.
I november 2001 sammenlagdes Indenrigsministeriet og Sundhedsministeriet. Fra Indenrigsministeriet udskiltes udlændinge- og integrationsområdet til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. I marts 2002 sammenflyttede Indenrigs- og Sundhedsministeriet på Slotsholmen, i Slotsholmsgade 10-12.
I perioden frem til 2007 forestod Indenrigs- og Sundhedsministeriet bl.a. arbejdet med en ny kommunal- og regionsreform, en reform af statsforvaltningerne og en reform af sundhedsvæsenet.
I november 2007 opløstes Indenrigs- og Sundhedsministeriet i forbindelse med regeringsdannelsen. Indenrigsministeriet indgik sammen med statsforvaltningerne i det nyoprettede Velfærdsministerium. Sundhedsministeriet bibeholdtes som et Ministerium for Sundhed og Forebyggelse, der bl.a. tilførtes Kennedy Centret fra Socialministeriet og Motions- og Ernæringsområdet fra det nedlagte Familieministerium. Ministeriet har fortsat domicil på Slotsholmen.
Sundhedsministeriets departementschefer
Cand. jur. Jørgen F. Varder, 10.9.1087 - 14.3.1995
Cand. jur. Ib Valsborg, 15.3.1995 - 30.9.2005
Cand. jur. Christian Schønau, 1.10.2005 - 3.8.2008
Cand. polit Kristian Wendelboe, 4.8.2008 -
Sundhedsministre
Victor Rubow
Parti: Venstre
Tiltrædelse: 14.12.1926
Afgang: 30.04.1929
Regering: Ministeriet Madsen-Mygdal
Agnete Laustsen
Parti:
Det Konservative Folkeparti
Tiltrædelse: 10.09.1987
Afgang:03.06.1988
Regering:
Regeringen Poul Schlüter II
Elsebeth Kock-Petersen
Parti:
Venstre
Tiltrædelse: 03.06.1988
Afgang: 07.12.1989
Regering:
Regeringen Poul Schlüter III
Ester Larsen
Parti:
Venstre
Tiltrædelse: 07.12.1989
Afgang: 25.01.1993
Regering:
Regeringen Poul Schlüter III & IV
Torben Lund
Parti:
Socialdemokratiet
Tiltrædelse:25.01.1993
Afgang:27.09.1994
Regering:
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen I
Yvonne Herløv Andersen
Parti: Centrumdemokraterne
Tiltrædelse: 27.09.1994
Afgang: 30.12.1996
Regering: Regeringen Poul Nyrup Rasmussen II
Birte Weiss
Parti:
Socialdemokratiet
Tiltrædelse: 30.12.1996
Afgang: 23.03.1998
Regering:
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen III
Carsten Koch
Parti:
Socialdemokratiet
Tiltrædelse:23.03.1998
Afgang: 23.03.2000
Regering:
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV
Sonja Mikkelsen
Parti:
Socialdemokratiet
Tiltrædelse: 23.03.2000
Afgang: 21.12.2000
Regeringen:
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV
Arne Rolighed
Parti:
Socialdemokratiet
Tiltrædelse: 21.12.2000
Afgang: 27.11.2001
Regeringen:
Regeringen Poul Nyrup Rasmussen IV
Indenrigs- og Sundhedsminister
Lars Løkke Rasmussen
Parti:
Venstre
Tiltrædelse: 27.11.2001
Afgang: 23.11.2007
Regering:
Regeringen Anders Fogh Rasmussen I & II
Minister for sundhed- og forebyggelse
Jakob Axel Nielsen
Parti:
Det Konservative Folkeparti
Tiltrædelse: 23.11.2007
Afgang: 23.02.2010
Regering:
Regeringen Anders Fogh Rasmussen III
Indenrigs- og sundhedsminister
Bertel Haarder
Parti:
Venstre
Tiltrædelse: 23.02.2010
Sidst opdateret 23-02-2010