Den fungerende sundhedsministers præsentation af formandskabsprogrammet i Europa-Parlamentets udvalg for Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (ENVI) den 25. januar 2012
Det talte ord gælder
Jeg har glædet mig til at komme her i dag og præsentere det danske formandskabsprogram på sundhedsområdet.
For kort tid siden deltog jeg i den officielle åbning af det danske formandskab i København. Den daværende formand for Europa-Parlamentet, Jerzy Buzek deltog også – og til min store glæde sagde han bl.a.: ”you will find friends in the European Parliament”. Det har jeg aldrig tvivlet på, men jeg er nu alligevel glad for at vide, at jeg er blandt venner her i dag.
Jeg ser frem til, at vi i dag kan have en dialog om sundhedspolitikken i EU. Det vil jeg her på min 11. dag som fungerende minister for sundhed og forebyggelse gøre mit bedste for at bidrage til.
Vi står over for en stor opgave med at lede forhandlingerne i Rådet om flere vigtige lovgivningsforslag fra Kommissionen.
Det betyder også, at vi har brug for jer. Uden Parlamentets bidrag og støtte, når vi ingen fælles resultater til gavn for de europæiske borgere.
Og det danske formandskab ønsker – også på sundhedsområdet – at nå resultater.
Formandskabet har på sundhedsområdet 3 overordnede emner, vi gerne vil sætte fokus på. Det er 3 områder, hvor vi i fællesskab kan gøre en forskel for de 500 mio. borgere i EU, som vi er sat til at tjene.
Det første er en innovationsdagsorden, som vi kalder ”Smart Health – Better Lives.”. Vi insisterer på, at sundhedsvæsnet ikke bare er en af de største økonomiske udfordringer for de europæiske lande i fremtiden: Sundhedsvæsnet er også en af de vigtigste katalysatorer for innovation i Europa.
Sundhedsinnovationen skal styrkes, hvis vi skal komme igennem en økonomisk krise og en demografisk forandring og samtidig bevare vores sundhedsvæsner af høj kvalitet. Til gavn for patienterne og de ansatte i sundheds- og velfærdssektoren.
Fastholdelse af Europas internationale styrkeposition inden for sundhedsteknologi i bred forstand forudsætter også, at innovation på sundhedsområdet styrkes.
Derfor ønsker Danmark at sætte fokus på, hvordan vi forbedrer rammerne for sundhedsinnovation i Europa.
I Europa er vi nødt til at se kritisk på de rammer, som lovgivning, organisering og økonomisk styring af sundhedsvæsnerne sætter for nytænkning og innovation. Det gælder selvfølgelig også den europæiske lovgivning på sundhedsområdet, som også er med til at sætte rammer for innovation.
Og vi skal være bedre til at inddrage patienter og brugere i innovationen. Ikke overraskende giver det som regel bedre løsninger, når dem, der rent faktisk bruger dem, bliver spurgt til råds undervejs i udviklingsprocessen.
Konkret håber vi at kunne starte forhandlingerne om revisionen af direktiverne om medicinsk udstyr. Her bevæger vi os ud på den svære balancegang mellem på den ene side hensynet til patientsikkerheden og på den anden side behovet for at skabe gode og enkle rammer for innovation.
Under det uformelle sundhedsministermøde den 23. og 24. april i Horsens vil ”Smart Health – Better Lives” være på dagsordenen. Det samme er tilfældet under eHealth-week i København i maj.
Vores innovationsdagsorden er tæt forbundet med den anden hovedprioritet for det danske formandskab: kronisk sygdom.
Kronisk sygdom er en af de helt store sundhedsudfordringer i Europa, hvor flere mennesker lever både længere og med én eller flere kroniske sygdomme.
Formandskabets tilgang til kronisk sygdom er den såkaldte generiske tilgang, som adresserer alle kategorier af kroniske sygdomme.
Men vi har diabetes som en ”modelsygdom”.
Fordi vores arbejde med at udvikle effektive modeller for en sammenhængende indsats af høj kvalitet i mange tilfælde er startet med diabetesområdet, er det også oplagt at fokusere på, hvordan erfaringerne med at håndtere diabetes kan anvendes i forbindelse med håndteringen af andre kroniske sygdomme.
Vi vil sætte fokus på ”patient empowerment”. Hvis vi indretter vores behandlings-, pleje- og støttetilbud ud fra målet om, at mennesker med kronisk sygdom skal gives mulighed for at leve et godt og aktivt liv, så vil det betyde højere livskvalitet for den enkelte.
Ny teknologi - eHealth - og patientuddannelse er nogle af de redskaber, der skal bruges, for at nå det mål, der ligger i "patient empowerment"-begrebet: et liv, der i mindre grad end i dag byder på indlæggelser og kontrolbesøg på hospitalet. Og et liv, hvor den kroniske patient bliver sat i stand til – i meget vidt omfang – at tage vare på sig selv og sin sygdom.
Vores tredje prioritet er bekæmpelse af antibiotikaresistens.
Antibiotikaresistens er i høj grad et grænseoverskridende problem, som kræver, at vi samarbejder over grænser. I Europa – og i hele verden.
Det kræver også samarbejde mellem EU’s institutioner, og jeg er glad for, at både Europa-Parlamentet og Kommissionen også giver emnet stor opmærksomhed.
Vi vil i Rådet selvfølgelig inddrage både Europa-Parlamentets beslutning fra oktober og Kommissionens handlingsplan fra november.
Det danske formandskab ønsker at fremme samarbejdet mellem det humane og det veterinære område om bekæmpelse af antibiotikaresistens.
Vi har 3 politiske mål:
-
Antibiotikaforbruget i EU skal for det første begrænses. Det gælder for både mennesker og dyr.
-
For det andet skal antibiotikaforbruget være mere målrettet, og vi skal i EU kun anvende de kritisk vigtige antibiotika, når det er strengt nødvendigt.
-
For det tredje skal vi blive bedre til at overvåge antibiotikaforbrug og -resistens, så vi kan se, om de tiltag, der bliver sat i værk, virker eller ikke.
Vi holder en formandskabskonference den 14.-15. marts i København om bekæmpelse af antibiotikaresistens. På konferencen vil vi samle eksperter og embedsmænd fra både den humane og veterinære side med henblik på at diskutere udfordringer og – ikke mindst - løsninger.
Jeg vil undlade at tage hele æren for denne vigtige sag, Jeg samarbejder med den danske fødevareminister om denne prioritet.
På det politiske niveau vil vi i Rådet forsøge at få vedtaget rådskonklusioner og derved bede om politisk opbakning til, at det meget vigtige arbejde med bekæmpelse af antibiotikaresistens videreføres.
***
Som tidligere nævnt vil Danmark skulle lede forhandlingerne i Rådet om flere vigtige lovgivningsforslag fra Kommissionen.
[Sundhed for Vækst-programmet 2014-2020]
Kommissionens forslag til nyt handlingsprogram for sundhedsområdet – ”Sundhed for Vækst” 2014-2020 ¬– tager udgangspunkt i, at sundhed ikke bare er en værdi i sig selv, men også en vigtig katalysator for vækst.
Forslaget sætter fokus på, hvordan vi i en tid med knappe ressourcer kan sikre de europæiske borgere adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet og sikkerhed.
Det kan vi som allerede sagt kun gøre gennem et styrket fokus på innovation og bæredygtighed i sundhedsvæsenet. Og ved at udvikle nye og mere effektive metoder til at forebygge sygdom og fremme sundheden. Også indsatsen for at imødegå grænseoverskridende sundhedstrusler er et vigtigt indsatsområde i forslaget.
Ved rådsmødet den 2. december 2011 – under det polske formandskab – havde sundhedsministrene og kommissær Dalli en første udveksling af synspunkter om programmet.
Her var der generel opbakning til idéen om at fokusere indsatsen på et mindre antal indsatsområder med betydelig europæisk merværdi.
Der var også bred støtte til forslagets fokus på sundhed som katalysator for vækst. Men det blev fremhævet, at sundhed også er en vigtig værdi i sig selv.
Fra formandskabets side håber vi at nå langt med forhandlingerne i det kommende halvår. Vi sigter mod delvis generel indstilling på EPSCO-rådsmødet i juni, mens vi afventer Parlamentets udtalelse.
Men jeg skal samtidig understrege, at Rådet først lige har påbegyndt sin gennemgang. Vi vil lægge op til en grundig drøftelse af alle elementer i programmet. Og vi vil i den forbindelse gå i dialog med ordføreren og afsøge mulighederne for en førstelæsningsaftale.
Jeg håber, vi kan etablere et tillidsfuldt samarbejde, der fører et godt og velafbalanceret resultat i den sidste ende.
[Sundhedssikkerhed]
Kommissionens forslag om at styrke indsatsen i forhold til alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler er også en prioritet for formandskabet.
Det er vores ambition at nå til en afklaring af Rådets holdning inden udgangen af det danske formandskab.
Baggrunden for Kommissionens forslag er velkendt: Smitsomme sygdomme og lignende trusler respekterer ikke landegrænser, og ingen er stærkere end det svageste led i kæden.
Kommissionens forslag tager sigte på at styrke indsatsen for at forberede os på – og dermed sætte os i stand til effektivt at imødegå – kommende sundhedskriser.
Dermed adresserer Kommissionen Rådets og Parlamentets ønske om en bedre tilrettelæggelse af EU-samarbejdet i forhold til grænseoverskridende sundhedstrusler.
Jeg skal understrege, at Rådet ikke har taget stilling til Kommissionens forslag. Men målet tror jeg, vi kan være enige om, nemlig at give de europæiske borgere den bedst mulige beskyttelse mod alvorlige grænseoverskridende sundhedstrusler.
Fra formandskabets side finder vi det positivt, at vi nu har et forslag på bordet, så vi kan komme i gang med arbejdet. Og vi ser også i den sag frem til et konstruktivt samarbejde med udvalget her.
[Lægemiddelovervågning]
På lægemiddelområdet har vi for det første et forslag om lægemiddelovervågning på dagsordenen. Forslaget blev fremlagt af Kommissionen i oktober sidste år som en del af et større forslag, men fremlægges meget snart som et separat forslag.
Der følges i forslaget op på de ændringer af reglerne om lægemiddelovervågning, som Rådet og Parlamentet vedtog i december 2010.
Der er kun tale om begrænsede – men vigtige – ændringer, der har til hensigt at sikre en bedre behandling af vurdering af spørgsmål om lægemidlers sikkerhed.
For eksempel skal det efter forslaget ikke længere være tilladt at trække et lægemiddel tilbage fra markedet uden at anføre en begrundelse for tilbagetrækningen.
Forhandlingerne om forslaget er i god gænge i Rådet, og formandskabet håber, at vi vil kunne nå til enighed i Rådet inden for den nære fremtid.
I så fald vil vi meget hurtigt efter forslagets formelle fremsættelse kunne være klar til at drøfte sagen med ordføreren her fra Parlamentet.
Det er nemlig vores håb at kunne afslutte forhandlingerne om lægemiddelovervågningsforsalget i en førstelæsnings-aftale med Parlamentet under det danske formandskab.
Vi håber derfor fra formandskabets side, at udvalget vil være rede til at arbejde hurtigt med sagen.
Vi havde et fremragende samarbejde, da vi for et års tid siden vedtog nye skærpede regler om lægemiddelovervågning. - Lad os gentage den succes!
[Patientinformation]
På lægemiddelområdet rumsterer også forslaget om information til patienterne om receptpligtig medicin – det såkaldte patientinformationsforslag.
Der er udbredt skepsis i Rådet i forhold til forslaget, og nogle lande har også forfatningsretlige problemer, da forslaget om at iværksætte forhåndskontrol med information, der ønskes offentliggjort, betragtes som censur i flere lande. Og censur strider imod disse landes forfatninger om ytringsfrihed.
Formandskabet har sat sig for at undersøge, om det er muligt at bringe forslaget ud af den negative spiral, det længe har befundet sig i. Når vi har dannet os et overblik, vil vi tage stilling til den videre håndtering af sagen.
Det danske formandskab indgår gerne i drøftelser med Parlamentet, der kan bidrage til at finde en vej frem.
[Transparensdirektivet (gennemsigtighedsdirektivet)]
Kommissionens forslag om at revidere det såkaldte gennemsigtighedsdirektiv om pris og tilskud til medicin er også på trapperne.
Det er et direktiv, som har til formål at sikre ens vilkår for lægemiddelvirksomheder i Europa, og rettidig adgang til lægemidler for alle EU-borgere.
Det gældende direktiv er ikke ændret siden 1989, og meget er sket siden da. Det danske formandskab hilser derfor revisionen velkommen. Vi vil formentlig kunne gå i gang med forhandlinger i Rådet i løbet af foråret.
[Medicinsk udstyr]
Kommissionen er også ved at revidere regelsættet om medicinsk udstyr. Det præcise tidspunkt for fremsættelse af forslaget er dog endnu usikkert.
Det danske formandskab vil prioritere forslaget højt, hvis det fremsættes så betids, at vi har mulighed for at nå resultater under vores formandskab. Der er tale om et forslag, der i høj grad passer ind i den danske innovationsdagsorden om ”Smart Health – Better Lives”.
Som det er fremgået, har vi fra dansk side valgt at fokusere på 3 emner, som efter vores opfattelse er vigtige og supplerer hinanden godt, og som allerede er på sundhedsdagsordenen – på europæisk niveau og i øvrigt også globalt. Vi ønsker at bygge videre på tidligere formandskaber for Rådet og bygge bro til de næste.
Lad mig runde af med at gentage mit håb om, at Rådet og Parlamentet kan fortsætte sit tætte og tillidsfulde samarbejde på sundhedsområdet og dermed bidrage til at skabe bedre sundhed for EU’s borgere.
Mange tak for ordet.