Skip navigation


Særtilskud til 13 kommuner i hovedstadsområdet

28-08-2008
Velfærdsminister Karen Jespersen har i dag givet et særtilskud til 13 kommuner i hovedstadsområdet med særlige økonomiske problemer. Samlet er der fordelt 199 mio. kr.

"Jeg forventer, at de fordelte tilskud vil medvirke til en mere smidig budgetproces i de kommuner, der modtager tilskud. Ligeledes er det min forventning, at tilskuddene vil medvirke til at sikre, at kommunerne under ét overholder den økonomiaftale, som regeringen indgik med kommunerne i juni.", siger Karen Jespersen.

Velfærdsministeriet har i år modtaget ansøgninger om særtilskud fra 17 kommuner i hovedstadsområdet, hvoraf 13 er imødekommet. Fordelingen af tilskuddene fremgår af tabellen nedenfor.

Fordeling af særtilskud til kommuner i hovedstadsområdet
Kommune Tilskud vedr. 2009 (mio. kr.)
Brøndby 8
Glostrup 8
Albertslund 30
Høje-Taastrup 11
Lyngby-Taarbæk 0
Rødovre 12
Ishøj 30
Vallensbæk 0
Helsingør 11
Hillerød 10
Frederikssund 18
Greve 0
Køge 24
Halsnæs 20
Gribskov 8
Stevns 0
Lejre 9
I alt 199

Tilskudspuljen fordeles efter § 19 i udligningsloven. Den samlede tilskudspulje udgør 0,1 pct. af beskatningsgrundlaget for kommunerne i hovedstadsområdet. Samtlige kommuner i hovedstadsområdet bidrager således til puljen i forhold til deres indbyggertal.

Der er tidligere ved den generelle tilskudsudmelding til kommunerne den 30. juni 2008 fordelt 72,9 mio. kr. fra puljen, herunder 20 mio. kr. til kommuner med boligsociale problemer og 52,9 mio. kr. til Furesø Kommune i overensstemmelse med den politiske aftale om sammenlægningen af Farum og Værløse Kommuner.

Yderligere oplysninger:
Anders Windinge, fuldmægtig, Velfærdsministeriet
Tlf: 33 92 94 57.

Nyheden er overført til denne hjemmeside fra det tidligere Indenrigs- og Socialministerium. 


Sidst opdateret 11-08-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: Se numre under praktiske oplysninger