Skip navigation


1. Indledning


Sundhedsministeren nedsatte i maj 1998 en Kræftstyregruppe på baggrund af en offentlig debat om kræftbehandlingens kvalitet og resultater i Danmark sammenlignet med landene omkring os. Formålet med nedsættelse af styregruppen var at belyse mulighederne for at forbedre kræftbehandlingen i Danmark, med henblik på at nedsætte dødeligheden som følge af kræft.

Ved årsskiftet 1998/1999 anmodede Sundhedsministeren Kræftstyregruppen om, med udgangspunkt i styregruppens oprindelige kommissorium, at udarbejde en National Kræftplan, omfattende følgende hovedindsatsområder:

  • Undersøgelser af kræftforekomst og behandlingsresultater,
  • Gennemgang af et udvalg af kræfttyper,
  • Forslag til forbedring af kræftbehandlingen,
  • Implementering.

Under indtryk af akutte kapacitetsproblemer i den danske strålebehandling blev det besluttet at tilrettelægge arbejdet med kræftplanen således, at der allerede i juni 1999 blev publiceret en delrapport 1 med forslag til forbedring af en del af indsatsen for kræftpatienter, i form af anbefalinger vedrørende udbygning af strålebehandlingskapaciteten. Denne delrapport 1 om strålebehandling er sammenfattet i kapitel IX. Selve delrapporten indgår som et appendix til kræftplanen.

Arbejdet med selve kræftplanen har taget et bredt udgangspunkt i Kræftstyregruppens kommissorium. Således har man ikke kun fokuseret på at afdække de problemstillinger, der kan ligge til grund for en ringere overlevelse for danske kræftpatienter sammenlignet med forholdene i vore nabolande. Udgangspunktet har været et helhedsperspektiv på kræftsygdomme, således at man udover kravene til behandling og pleje også har beskrevet muligheder og behov for indsats i relation til forebyggelse, rehabilitation og palliation. På basis af den foretagne gennemgang fremlægges i nærværende plan en række anbefalinger, der bredt kan styrke den fremtidige forebyggende og behandlende indsats for danske kræftpatienter.

I forlængelse af arbejdet med den nationale kræftplan, er der iværksat supplerende udredninger og analyser. Således er der ved årsskiftet iværksat en undersøgelse af visitations og henvisningspraksis i relation til udredning og behandling af kræftpatienter i Danmark, sammenlignet med forholdene i Norge og Sverige. Undersøgelsen vil foregå i samarbejde med og under supervision af en følgegruppe nedsat af Kræftstyregruppen. Formålet er at kortlægge om eventuelle forskelle på den organisatoriske tilrettelæggelse af kræftbehandlingen kan bidrage til forklaring af den påviste forskel i kræftdødelighed mellem Danmark og de øvrige nordiske lande.

Kvaliteten i behandlingen af kræftpatienter er afhængig af, at der er mulighed for at gennemføre den nødvendige diagnostiske udredning indenfor rimelige tidsrammer. Med henblik på at afdække eventuelle kapacitetsproblemer på dette område har Dansk Radiologisk Selskab givet Sundhedsstyrelsen tilsagn om at gennemføre en sundhedsfaglig belysning af behovet for en udvidelse af den danske billeddiagnostiske kapacitet.

Endelig har Kræftstyregruppen nedsat en undergruppe, der i samarbejde med de lægefaglige selskaber er i færd med at kortlægge omfanget af undervisning i kræftsygdomme i de sundhedsfaglige grund- og videreuddannelser sammenlignet med forholdene i Europa og i relation til internationale anbefalinger på området. Denne kortlægning skal danne baggrund for en opprioritering af uddannelsen på kræftområdet med henblik på at sikre et fortsat højt fagligt niveau hos sundhedspersonalet i årene fremover.

Kræftstyregruppen vil løbende følge arbejdet i de nedsatte grupper, og følge op på kræftplanens anbefalinger vedrørende problem- og indsatsområder for udvalgte kræftsygdomme, samt følge resultaterne af tilsvarende udenlandske initiativer #.

Kræftstyregruppens kommissorium

  • Opdatere og sammenligne risikoen for at få kræft og de relative dødelighedsrater mellem Danmark og lande, vi normalt sammenligner os med.
  • Redegøre for de relevante undersøgelser og behandlinger, der indgår i evidensbaserede behandlingsforløb.
  • Kortlægge de aktuelle tilbud vedrørende undersøgelse og behandling i Danmark.
  • Sammenligne de evidensbaserede behandlingsprogrammer med de aktuelle tilbud i Danmark.
  • Vurdere organiseringen af kræftbehandlingen i Danmark sammenlignet med organiseringen i de lande, vi normalt sammenligner os med.
  • Vurdere kræftbehandlingspersonalets kompetence, herunder den grund- og videreuddannelse i kræftsygdomme lægerne gennemgår, samt forskningen, sammenlignet med forholdene for læger i udlandet.
  • Fremkomme med forslag til ændret organisering.
  • Vurdere behovet for udarbejdelse af flere retningslinier for behandling af kræft, samt behovet for ændring af eksisterende retningslinier.
  • Foreslå hvordan retningslinier i højere grad implementeres.
  • Vurdere de ressourcemæssige konsekvenser ved eventuelle ændringer af behandlingsforløb.
  • Foreslå begrundede ændringer af indholdet af lægestudiet og videreuddannelsen for læger.

Kræftstyregruppens sammensætning:

  • Cheflæge Jens Kristian Gøtrik, Kræftens Bekæmpelse (til 30. september 1999);
  • Overlæge Knud Aage Møller, Kræftens Bekæmpelse (fra 1. oktober 1999);
  • Amtssundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen, Vejle Amt;
  • Amtssygehusdirektør Peter Orebo Hansen, Københavns Amt;
  • Fuldmægtig Heidi Rasmussen, Amtsrådsforeningen;
  • Lægelig direktør Helle Ulrichsen, Hovedstadens Sygehusfællesskab;
  • Praktiserende læge, lektor Ivar Østergaard, Dansk Selskab for Almen Medicin;
  • Overlæge, ph. d. Niels V. Holm, Dansk Selskab for Onkologi;
  • Overlæge, dr. med. Steen W. Hansen, Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi;
  • Overlæge, dr. med. Ole Hart Hansen, Dansk Kirurgisk Selskab;
  • Overlæge, dr. med. Cai Frimodt-Møller, Dansk Kirurgisk Selskab;
  • Overlæge, dr. med. Finn Hanberg-Sørensen, Dansk Kirurgisk Selskab;
  • Overlæge, dr. med. Jens Karstoft, Dansk Selskab for Diagnostisk Radiologi;
  • Overlæge, lic. med. Beth Bjerregaard, Dansk Selskab for Patologisk Anatomi og Cytologi;
  • Direktør, lic. med. Finn Kamper-Jørgensen, Statens Institut for Folkesundhed;
  • Institutchef, professor, lic. med. Finn Børlum Kristensen, Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering;
  • Kontorchef Peter Bak Mortensen, Sundhedsministeriet (til 31. maj 1999);
  • Afdelingschef Vagn Nielsen, Sundhedsministeriet (fra 1. juni 1999);
  • Kontorchef John Erik Pedersen, Sundhedsministeriet;
  • Kontorchef Olaf Ingerslev, Sundhedsstyrelsen;
  • Afdelingslæge Marianne Jespersen, Sundhedsstyrelsen;
  • Kontorchef, overlæge, Hans Peder Graversen, Sundhedsstyrelsen (formand til 30. november 1999);
  • Konstitueret kontorchef Ruth Truelsen, Sundhedsstyrelsen (fra 1. december 1999);
  • Medicinaldirektør Einar Krag, Sundhedsstyrelsen (formand fra 1. december 1999);
  • Læge Eva B. Herner, Sundhedsstyrelsen (sekretær fra 1. oktober 1999);
  • Fuldmægtig Birgitta B. Winkler, Sundhedsministeriet (sekretær);
  • Afdelingslæge Jørgen Steen Andersen, Sundhedsstyrelsen (sekretær).


# I relation til udarbejdelsen af en dansk kræftplan kan det nævnes, at der for relativt nylig er udsendt en norsk kræftplan (Norges Offentlige Utredninger. NOU 1997:20. Omsorg og kunnskap! Norsk Kreftplan, Det kongelige Sosial og Helsedepartement. St prp nr 61 (1997-98). Om nasjonal kreftplan og plan for utstyrsinvesteringer ved norske sykehus). Denne plan giver en god indføring og oversigt over problemerne i den norske kræftbehandling. Således fremhæves det, at omkring 30% af kræfttilfældene i Norge ville kunne forebygges ved en omlægning af befolkningens livsstil, kost og ikke mindst tobaks- og alkoholforbrug. Endvidere peges der på vigtigheden af tidlig opsporing af sygdom, og her nævnes livmoderhalskræftscreening og brystkræftscreening, som initiativer der er, eller bør indføres på landsplan. Endelig anbefales det i den norske kræftplan at udbygge strålebehandlingskapaciteten med 60 procent flere strålebehandlingsapparater (acceleratorer).
 


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |