Skip navigation


12. Driftsøkonomiske overvejelser

Kræftplanens anbefalinger vil have ressourcemæssige konsekvenser på mange områder. Der vil således være behov for øgede ressourcer til både forebyggelse, screening, den diagnostiske indsats, behandling, efterbehandling, palliativ behandling og rehabilitering. Der vil videre være behov for investeringer i udstyr og evt. udvidelse af sengekapaciteten på nogle områder. Desuden vil anbefalingerne kræve enkelte omprioriteringer af personalekapaciteten samt uddannelse og videreuddannelse af personalet på særlige områder.

 Det har imidlertid ikke været muligt at opgøre det præcise ressourcebehov forbundet med hver enkelt anbefaling. Det skyldes bl.a., at den nuværende praksis varierer mellem landets sygehuse og, at der er forskel på den eksisterende kapacitet og dermed behovet for at omprioritere ressourcefordelingen og udvide kapaciteten m.h.p. at følge anbefalingerne. Opfølgning af kræftplanens anbefalinger forudsætter derfor, at de enkelte amter foretager en vurdering af behovet for at ændre og øge ressourceindsatsen.

Der er imidlertid enkelte anbefalinger i kræftplanen, hvor det har været muligt at opgøre skøn for det konkrete øgede ressourcebehov. I dette kapitel er der for hvert af disse områder gjort rede for, hvorfra vurderingerne, der ligger til grund for skønnet, stammer. Følgende områder er søgt belyst:

  • Strålebehandling
  • Medicinsk kræftbehandling
  • Screening for brystkræft
  • Screening for tarmkræft
  • Kliniske databaser

Hertil kommer, at Sundhedsstyrelsens analyse af sygehusenes skannerkapacitet, som vil foreligge til foråret, forventes at indeholde anbefalinger for udvidelse af skannerkapaciteten, bl.a. med henblik på forbedring af indsatsen for kræftpatienter. I den forbindelse vil der også blive udarbejdet et skøn for ressourcebehovet.
De økonomiske konsekvenser ved en udvidelse af strålebehandlingskapaciteten er beskrevet i delrapport 1 (se resumé i kapitel IX). I det følgende beskrives personalebehov og omkostninger ved udvidelse af den medicinske kræftbehandling. Videre opgøres omkostningerne ved hhv. screening for brystkræft og screening for tarmkræft. Desuden nævnes et amerikansk skøn for omkostningerne ved et rygestopprogram, og der gives eksempler på det nødvendige ressourceforbrug til etablering og fortsat drift af nogle kliniske databaser.

Endelig angives et skøn for omkostningerne ved oprettelse af en ekstra "kræftlinie" i de funktionsbærende enheder, samt et overslag over de samlede omkostninger på landsplan til efteruddannelse inden for brystkræftkirurgi og tarmkræftkirurgi.

Nye medicinske behandlinger
Klinikcheferne på de 5 onkologiske centre har på opfordring af Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi udarbejdet et skøn for det ekstra ressourceforbrug ved at indføre de nye medicinske behandlinger af kræft, som er beskrevet i afsnit IX. Tabel 1 viser et skøn for udgifterne til medicinen. Hertil kommer udgifter til personale mv. Af tabel 2 fremgår antallet af ambulante behandlinger og indlæggelser som følge af de nye behandlinger.

Tabel 1. Skøn for udgifter til nye medicinske behandlinger pr. år.

Tabel 1. Skøn for udgifter til nye medicinske behandlinger pr. år.  
Tabel 2. Skøn for antallet af ambulante behandlinger og indlæggelser forbundet med nye medicinske behandlinger pr. år.

Tabel 2. Skøn for antallet af ambulante behandlinger og indlæggelser forbundet med nye medicinske behandlinger pr. år.


*Det er antaget, at der vil være 0,25 ekstra indlæggelsesdage pr. behandlingsserie som følge af komplikationer. Kontrolbesøg er ikke inkluderet i ovennævnte behandlinger.

Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi vurderer, at estimaterne for omkostninger til medicin og antal indlæggelser samt ambulante besøg er baseret på konservative skøn for det ekstra ressourcebehov til nye medicinsk kræftbehandlinger. Afledte ressourcebehov på de medicinske afdelinger som følge af flere strålebehandlinger, ventetidsgaranti og etablering af screening for brystkræft er ikke inkluderet.

De ekstra omkostninger forbundet med nye medicinske behandlingsmetoder vil være mindst ca. 54 mio. kr. Hertil kommer udgifter til personale mv., som anslås at være i alt højst 50 mio. kr. i forbindelse med indlæggelserne og i alt højst 31 mio. kr. i forbindelse med de ambulante behandlinger,, jf. tabel 2.

De nye medicinske behandlingsformer er begyndt at blive indført på de onkologiske centre, men endnu kun i et meget begrænset omfang.

Screening for brystkræft
Sundhedsstyrelsen har i april 1999 udarbejdet en redegørelse vedr. behovet for ekstra personale samt udgifterne til etablering af mammografiscreening af kvinder i alderen 50-69 år, hvert 2. år . Redegørelsen er baseret på oplysninger fra amterne og H:S indhentet via Amtsrådsforeningen. Disse oplysninger omfatter skøn for behovet for personale og udgifter til anlæg og drift af mammografiscreening.

Personalebehov
Som det fremgår af tabel 1, vil indførelse af mammografiscreening af kvinder især medføre et behov for ekstra radiologer og ekstra radiografer.

Tabel 1. Behov for ekstra personale ved indførelse af mammografiscreening af kvinder mellem 50-69 år, hvert 2. år (eksklusiv H:S og Fyns Amt)
Tabel 1. Behov for ekstra personale ved indførelse af mammografiscreening af kvinder mellem 50-69 år, hvert 2. år (eksklusiv H:S og Fyns Amt)


Indførelse af mammografiscreening i alle amter kræver således, at der uddannes ca. 30 ekstra radiologer udover de 43, som mangler i dag.

Udgifter
Ifølge amternes skøn vil anlægsudgifterne være mellem 4,5 mio. kr. og 13,2 mio. kr., svarende til i alt 92 mio. kr. på landsbasis.

Amterne skønner, at de årlige driftsudgifter i hvert af de første to år vil være mellem 2,1 og 22,4 mio. kr. Driftsudgifterne vil være væsentligt lavere efter den første screeningsrunde, idet der vil være færre prøver med et positivt resultat. Amterne har således skønnet, at driftsudgifterne vil blive mellem 10-50% lavere efter den første screeningsrunde.

Der er foretaget en detaljeret analyse af omkostninger og besparelser ved screening i Fyns Amt. I analysen indgår omkostningerne til selve screeningsaktiviteten, dvs. mammografiundersøgelserne og invitationerne. Desuden indgår omkostningerne ved de afledte aktiviteter, dvs. de ekstra diagnostiske undersøgelser og behandlinger, som foretages sammenlignet med en situation uden screening.

Tabel 2. viser de samlede årlige omkostningerne forbundet med screening - efter de indledende screeningsrunder. Anlægsomkostningerne er indregnet i estimatet for selve screeningsomkostningerne via de årlige udgifter til leje af lokale samt afskrivninger på udstyr.

Tabel 2. Omkostninger og besparelser ved mammografiscreening af kvinder mellem 50-69 år hvert 2. år i Fyns Amt (kr.)
Tabel 2. Omkostninger og besparelser ved mammografiscreening af kvinder mellem 50-69 år hvert 2. år i Fyns Amt (kr.)


På længere sigt forventes der at være sparede behandlingsomkostninger, idet færre kvinder vil få tilbagefald af brystkræft, fordi sygdommen er opdaget på et tidligere tidspunkt.

Omkostninger på landsplan (eksklusiv Fyns Amt og H:S)

  • Etableringsomkostninger (skønnet af amterne): 90 mio. kr.
  • Driftsomkostninger de første to år (skønnet af amterne): 125 mio. kr. pr. år.
  • Driftsomkostninger de følgende år (skøn jf. analyse2): 50 mio. kr. pr. år.

Screening for tarmkræft hvert år af 50-74 årige
Ressourcebehovet ved indførelse af screening for tarmkræft er opgjort i forbindelse med MTV-analyse af diagnostik for tarmkræft.

Personale
Som det fremgår af tabel 3, vil screening for tarmkræft især kræve ansættelse af laboranter, lægesekretærer, sygeplejersker og kolonoskopister, dvs. gastroenterologer, der kan udføre kolonoskopier.

Tabel 3. Behovet for ekstra personale ved inførelse af screening for tarmkræft af personer mellem 50-74 år hvert år. (Amt med 3-600.000 indbyggere)
Tabel 3. Behovet for ekstra personale ved inførelse af screening for tarmkræft af personer mellem 50-74 år hvert år. (Amt med 3-600.000 indbyggere)
*1 Forfatterne til MTV-analysen har vurderet, at der kun vil være behov for 0,75-1,5 ekstra patolog på landsplan. Kræftstyregruppen vurderer imidlertid, at der vil være behov for 7-10 ekstra patologer på landsplan.
Indførelse af screening for tarmkræft vil kræve, at der uddannes ekstra gastroenterologer, som kan udføre de ekstra kolonoskopier, der skal foretages som led i de opfølgende undersøgelser af positive screeningstest.

Udgifter
Etableringsomkostningerne skønnes at blive op til 5,75 mio. kr. pr. amt, afhængigt af eksisterende kapacitet og befolkningens størrelse. Hertil kommer udgifter til bygningsfaciliteter, hvis der ikke er ledige lokaler i amtets sygehusvæsen.

Driftsomkostningerne skønnes at variere mellem 6,2 – 10,8 mio. kr. årligt i et amt med 3-600.000 indbyggere. I estimatet indgår omkostningerne til selve screeningsprogrammet (drift, analyse af test mv.), hvilket svarer til ca. 75% af omkostningerne. Hertil kommer omkostningerne ved de 675-1350 ekstra kolonoskopier (1,5% af deltagerne) samt 70-140 røntgenundersøgelser pr. amt.

Estimatet for driftsudgifter inkluderer ikke de ekstra omkostninger til behandling af tarmkræft. En opgørelse af det samlede forbrug af sengedage blandt hhv. screenings- og kontrolgruppen de første fem år i det fynske forsøg viste, at forbruget af sengedage var 7% højere blandt screenede. Størstedelen skyldtes 1-dags indlæggelser i forbindelse med kolonoskopi. Det ekstra antal sengedage som følge af screening var i gennemsnit ca. 80 pr. år i Fyns Amt.

Omkostninger på landsplan ved screening af 50-74 årige hvert år
Anlæg (skøn): op til 90 mio. kr.
Drift pr. år i den første runde (skøn): 90-110 mio. kr.

Som ved screening for brystkræft forventes omkostningerne at blive lavere ved de følgende screeningsrunder efter den indledende prævalensscreening.

Sammenligning af forskellige screeningsprogrammer

I tabel 5. er vist estimater for de gennemsnitlige omkostninger pr. vundet leveår ved hhv. screening for tarmkræft og screening for brystkræft samt screening for livmoderhalskræft3,.

Tabel 5. Nutidsværdi af omkostninger pr. leveår af tre screeningsprogrammer
Tabel 5. Nutidsværdi af omkostninger pr. leveår af tre screeningsprogrammer

a Nutidsværdier af omkostninger og effekt af screening over 36 år, med en årlig diskontering på 5%.

Estimaterne for vundne leveår er baseret på en statistisk simulationsmodel, og estimaterne kan derfor kun indikere den relative omkostningseffektivitet af de forskellige screeningsprogrammer.

Omkostninger ved rygestopprogrammer
Der findes ingen danske opgørelser over omkostningerne ved forskellige former for rygestopprogrammer. Men en række amerikanske undersøgelser indikerer, at rygestopprogrammer kan være særdeles omkostningseffektive sammenlignet med andre tilbud i sundhedsvæsnet. F.eks. er det skønnet, at omkostningerne ved seks forskellige amerikanske programmer for rådgivning m.h.p. rygeophør koster fra ca. 6000 kr. til ca. 16.000 kr. pr. vundet leveår. Det er f.eks. væsentligt mindre end omkostningerne ved de tre screeningsprogrammer nævnt oven for.

Kliniske databaser
I nedenstående estimater er ikke inkluderet omkostninger til digitalisering af dataindberetningen til de kliniske databaser for tarmkræft, livmoderkræft og æggestokskræft. Kræftstyregruppen skønner, at en digitalisering vil koste ca. 40.000 kr. pr. amt for alle tre databaser i alt.

Lungekræft
Fra 1. januar 2000 begynder indberetningen til en klinisk database for lungekræft. Det en central database, som er placeret i Odense.

Etableringsomkostninger: 1.659.923 kr.

Etableringsomkostninger inkluderer omkostningerne til udvikling af et analyseprogram, der løbende kan korrigere de indberettede kliniske data, således at data bliver sammenlignelige mellem sygehuse.

Tabel 6. Driftsomkostninger pr. år (kr.)


Tarmkræft

(Kilde: Protokol for database samt Ole Kronborg, Odense Universitetshospital)

Etableringsomkostninger: 400.000 kr.

Tabel 7. Driftsomkostninger pr. år (kr.) 

Driftsomkostningerne til en klinisk database for tarmkræft vil være væsentligt højere sammenlignet med en database for lungekræft, idet tarmkræftdatabasen vil kræve statistiske analyser, før de kliniske data er sammenlignelige mellem sygehuse.

Æggestokskræft og livmoderkræft
(Kilde: Kamma Bertelsen, Odense Universitetshospital)

Etableringsomkostninger: 175.000 kr.

Tabel 8. Driftsomkostninger pr. år (kr.)

Tabel 8. Driftsomkostninger pr. år (kr.)


Omkostningerne forbundet med hver enkelt af de to databaser skønnes at svare til 50% af de samlede omkostninger ved at drive begge databaser.

Hoved- halskræft
(Kilde: Jens Overgaard, Århus Universitet)
Etableringsomkostninger: 150.000 kr.

Tabel 9. Driftsomkostninger pr. år (kr.)

Tabel 9. Driftsomkostninger pr. år (kr.)


Skøn for udgifter til efteruddannelse mht. kirurgisk kræftbehandling i funktionsbærende enheder (tarmkræft og brystkræftkirurgi)
Det er som nævnt i afsnit VI om efteruddannelse ikke muligt at beregne de ekstra udgifter forbundet med det øgede behov for efteruddannelse inden for brystkræftkirurgi og tarmkræftkirurgi, idet nuværende praksis varierer mellem landets sygehuse. I stedet kan der beregnes et skøn for de samlede årlige udgifter på landsbasis til efteruddannelse inden for tarmkræft og brystkræft, hvis kræftstyregruppens anbefalinger følges.

Antagelser:
1 brystkræftteam og 1 tarmkræftteam pr. amt.
Brystkræftteam = 3 afdelingslæger/overlæger + 1 specialeansvarlig overlæge
Tarmkræftteam = 3 afdelingslæger/overlæger + 2 specialeansvarlige overlæger

Kurser for specialeansvarlige læger: 2 uger pr. år
Kursus for øvrige læger i team: 1 uge pr. år
Løn til vikar pr. uge: 13.000 kr. pr. uge
Kursusomkostninger: 15.000 kr. pr. uge

Skøn for årlige omkostninger
Omkostninger ved efteruddannelse inden for hhv. tarmkræft og brystkræft (kr.) 
Skøn for årlige omkostninger
 
Hertil kommer omkostninger til deltagelse i konferencer o.lign.

24) Skønnet for de maksimale samlede omkostninger til indlæggelse er baseret skøn for sengedagsomkostninger i de relevante diagnosegrupper samt en takst for ambulante besøg på 1.783 kr. Disse takster er imidlertid højere end de reelle omkostninger ved et ambulant besøg eller en indlæggelse, idet taksterne også inkluderer en del af medicinomkostningerne.
25) Redegørelse vedr. behovet for ekstra personale, uddannelseskapacitet og apparatur i forbindelse med indførelse af et landsdækkende til om mammografiscreening. Sundhedsstyrelsen april 1999.
26) Cost implications of routine mammography screening of women 50-69 years in the County of Funen, Denmark. Michael Bech, Dorte Gyrd-Hansen, SDU - Odense Universitet 1999.
27) Screening for tarmkræft hos personer med aldersbetinget risiko. MTV. Kronborg O., Bülow S., Søgaard J. (Udkast). Analysen vil indgå i en MTV analyse af diagnostik for tarmkræft, som vil blive udgivet i 2000 af Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering.
28) Gyrd-Hansen D. The Relative Economics of Screening for Cervical Cancer, Mammae Cancer and Colorectal Cancer. CHS Working Paper 1997;4
29) Tengs T.O. Five-Hundred Life-Saving Interventions and Their Cost-Effectiveness. Risk Analysis. Vol. 15. No. 3. 1995.

 


Sidst opdateret 04-02-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |