Skip navigation


5. Forebyggelse


 

 5.1 Livsstilsfaktorer

Sundhedsministeriets middellevetidsudvalg publicerede i december 1998 en 1. delrapport vedr. danskernes dødelighed i 1990-erne. I denne publikation er der bl.a. forsøgt gennemført en kvantificering af tobakkens betydning for middellevetiden, og det konkluderes (side 16): "I Danmark var mere end 12.000 dødsfald tobaksrelateret ud af i alt 62.000 dødsfald i 1995. Den tobaksrelaterede dødelighed er således ansvarlig for en væsentlig del af den dårlige danske udvikling af middellevetiden. De tabte leveår på grund af rygning i Danmark i 1995 svarer til et tab på 2,8 år i den danske middellevetid. Rygere lever i gennemsnit 7 år kortere end ikke-rygere."
Endvidere fremhæves det i publikationen, at det danske alkolholforbrug ligger lidt højere end gennemsnittet for EU-landene samt at det daglige indtag af kalorier er højere i Danmark end i noget andet EU-land.

5.2 Miljøfaktorer

Der kendes i dag en række miljøfaktorer med betydning for kræftrisikoen. Eksempelvis synes der nu at være evidens for, at passiv-rygning i visse tilfælde kan medføre en øget risiko for lungekræft. Ligeledes er det kendt, at radioaktive gasser fra undergrunden kan sive ind i beboelsesrum og ved utilstrækkelig ventilation medføre en øget kræftrisiko. Visse kræftfremkaldende stoffer (aflatoksiner) kan dannes ved uhensigtsmæssig opbevaring af dyrefoder og via føden medføre kræftrisiko for mennesker. Ligeledes er der i dag viden om at forekomst af pesticider (tidligere anvendt i landbruget) i blodet hos mennesker, synes forbundet med en forhøjet kræftrisiko.
Visse af de nævnte miljøfaktorer vil være tilgængelige for intervention på et individuelt niveau (ophør med tobaksrygning, bedre ventilation af boligen, kostomlægning o.l.) men i visse tilfælde vil en indsats på et overordnet samfundsmæssigt plan være nødvendig. Således er der indført regler om mærkning af tobaksvarer, der er vedtaget en række arbejdsmiljøbestemmelser om håndtering af kræftfremkaldende stoffer, der sker løbende en justering af grænseværdierne for forekomsten af kemiske stoffer i arbejdsmiljøet, der er løbende kontrol af fødemidler fra veterinærmyndighedernes side o.s.v.

5.3 Regeringens folkesundhedsprogram


Regeringens folkesundhedsprogram indeholder en lang række forslag til initiativer til forebyggelse af kræft såvel som andre sygdomme i løbet af de kommende 10 år. Folkesundhedsprogrammet er et tværgående initiativ, som omfatter alle dele af samfundet, hvor forebyggelse er relevant, herunder skolen, arbejdspladsen, lokalsamfundet og sundhedsvæsnet. Nedenfor beskrives kort eksempler på de anbefalede initiativer m.h.t. tobak, alkohol, kost og motion.

5.3.1 Tobak

Danskerne er et af de mest rygende folk i den vestlige verden. En undersøgelse fra 1998 viser samtidig, at 43% af alle rygere gerne vil holde op.
Der er store helbredsmæssige gevinster ved rygestop for såvel raske som syge rygere. F.eks. har operationspatienter, som ryger, en større risiko for komplikationer og længere indlæggelsestid, og de helbredsmæssige udsigter er væsentligt bedre for ikke-rygere end for rygere.

Folkesundhedsprogrammets mål er derfor at reducere antallet af rygere markant, dels gennem rygestop, dels gennem begrænsning af antallet af nye rygere. Desuden bør Danmark gøres røgfrit for ikke-rygere.

Folkesundhedsprogrammet anbefaler bl.a. følgende initiativer, som kræftstyregruppen støtter: Der bør etableres flere tilbud om støtte til rygeafvænning. Det gælder både på sygehusene og i primærsektoren. Flere amter og kommuner har iværksat rygeafvænningstilbud. Et eksempel på sådanne aktiviteter er Københavns Kommunes Center for Rygeafvænning, der blev etableret i 1996. Centret har 5 fultidsansatte medarbejdere, som er ansat til at hjælpe kommunens rygere til rygestop, herunder patienterne indlagt på sygehusene. Desuden uddanner centret rygestopinstruktører.

Der bør være rygeafvænningstilbud til befolkningen generelt samt specifikke tilbud rettet mod særlige risikopatienter.

Der bør udvikles retningslinier for sundhedspersonalets rådgivning om rygeafvænning og tilrettelæggelse af rygeafvænningstilbud. Der bør udvikles retningslinier både for almen praksis og den øvrige sundhedssektor.

Forebyggelse af tobaksskader bør være et højt prioriteret tema i amternes og kommunernes sundhedsplanlægning.

Prisen på tobak har indflydelse på forbruget. Derfor bør regeringen fastholde tobaksafgifterne på det højest mulige niveau.

5.3.2 Alkohol


Danskernes alkoholforbrug ligger lidt over gennemsnittet sammenlignet med andre EU-lande, og forbruget er ca. dobbelt så stort som i de andre nordiske lande. Alkohol øger risikoen for at få flere former for kræft og øger risikoen for komplikationer i forbindelse med behandling for bl.a. kræft.
Folkesundhedsprogrammets mål er, at antallet af storforbrugere af alkohol skal reduceres markant, alkoholforbruget blandt unge skal nedbringes, og alkoholforbruget blandt børn skal helt fjernes.

Folkesundhedsprogrammet anbefaler bl.a. følgende initiativer, som kræftstyregruppen støtter:

Sundhedssektoren bør gøre en større indsats for at identificere og støtte personer med et sundhedsskadeligt alkoholforbrug. Sundhedsministeriet vil tage initiativ til, at der udvikles konkrete modeller for støtte til og behandling af patienter med et stort forbrug af alkohol eller med et egentlig misbrug til brug for indsatsen i almen praksis og sygehuse.

Der bør etableres et amtsbaseret register over alkoholbehandlingstilbud til hjælp ved henvisning.

Sundhedsstyrelsen bør løbende gennemføre oplysningskampagner i samarbejde med amter, kommuner og andre relevante parter.

Offentlige myndigheder og private arbejdspladser bør udarbejde alkoholpolitikker. Der bør ligeledes udarbejdes alkoholpolitikker på alle uddannelsesinstitutioner. Sundhedsministeriet vil udarbejde materialer til støtte dels for kommunale alkoholpolitikker, dels for skolernes formulering af alkoholpolitikker. Der skal desuden fortsat udvikles modeller og metoder for indførsel af alkoholpolitik på arbejdspladsen m.h.p. at understøtte hensigtsmæssige alkoholvaner hos medarbejderne samt støtte og hjælpe medarbejdere på vej ud i eller allerede ude i eet misbrug.

Prisen på alkohol har indflydelse på forbruget. Derfor bør regeringen fastholde alkoholafgifterne på det højest mulige niveau.

5.3.3 Kost og motion


To landsdækkende kostundersøgelser viser, at en stor del af befolkningen ikke følger de ernæringsmæssige anbefalinger. Mindre end ca. 10% af befolkningen følger den anbefalede kostsammensætning. Hertil kommer, at ca. en tredjedel af befolkningen ikke er tilstrækkeligt fysisk aktive til, at det har en forebyggende, sundhedsfremmende effekt.
Fokesundhedsprogrammets mål er, at antallet af danskere, som spiser sundt og er fysisk aktive skal øges, dels gennem klar information, dels gennem lettilgængelige muligheder for sund levevis.

Folkesundhedsprogrammet anbefaler bl.a. følgende initiativer, som kræftstyregruppen støtter:

Der bør gøres en øget indsats for at oplyse om gode kost- og motionsvaner. Det bør ske gennem oplysning, rådgivning og undervisning via f.eks. massemedier, dagligvarehandlen, arbejdspladser og institutioner samt nøglepersoner centralt og lokalt. Indsatsen skal målrettes dels befolkningen generelt , dels særligt udsatte grupper og etniske minoriteter.

Adgangen til sunde og ernæringsrigtige måltider skal fremmes for alle aldersgrupper. F.eks. bør brugere af offentlig kostforplejning sikres mulighed for at vælge velsmagende og sunde måltider, og mærkningen af fødevarer bør forbedres, således at forbrugerne får nemmere ved at vælge en sund kost.

Der skal gennemføres en sammenhængende motionspolitik. Befolkningens engagement i idræt skal forbedres. Regeringen har iværksat et tre-årigt "Idrætspolitisk Idéprogram", som skal understøtte nytænkning i idrætspolitikken. Målet er at inddrage nye befolkningsgrupper i aktiv idrætsudfoldelse, således at idrætten indgår i borgernes hverdag. Det skal bl.a. ske gennem støtte til nye former for idræt og til nye måder at tilrettelægge kendte aktiviteter på.

Der bør ydes støtte til udvikling af nye fysiske rammer til idræt, fritid og kultur i institutioner og i lokalsamfundet.

5.4 Potentialet i en forebyggende indsats


Det forebyggelsesmæssige potentiale bedømmes for de estimerede kræfttal år 2000 (tabel 2.4.1). Forebyggelsespotentialet for de enkelte risikofaktorer er publiceret af Nordisk Ministerråd (Nord 1997:20), og suppleres her med forebyggelsespotentialet ved ændret kost som offentliggjort i World Cancer Funds rapport Food Nutrition and the prevention of cancer: a global perspective, 1997.
Som grundlag for beregningerne omkring tobaks og alkohols indflydelse på kræftforekomsten ligger ryge og alkoholvaner i Danmark baseret på tal fra 1985 og tidligere. I analyserne af tobaksrelaterede kræfttyper er der taget højde for hvilken type tobaksprodukt der ryges, og om man er nuværende eller tidligere ryger. Risikoen sættes i forhold til den risiko der ses hos ikke-rygere. For de kræftformer, hvor alkohol også er en væsentlig risikofaktor, er der korrigeret for alkohols effekt. På alkoholområdet er der på tilsvarende måde foretaget korrektion for effekten af tobak, i den udstrækning dette har været muligt i de undersøgelser, der ligger til grund for beregningerne.

Forebyggelsespotentialet ved tobaksophør er langt det største med henholdsvis 26% hos mænd og 14 % hos kvinder. De anførte tal skal ikke læses som hvad der kan nås, men som hvad der kunne have være nået. Hvis man indførte et momentant totalt rygestop, vil effekten først begynde at slå igennem 7-10 år senere og først i fuldt omfang årtier senere.

Alkohol konsumet er stigende, og de kræfttilfælde der i år 2000 kan tilskrives alkohol må forventes at være større end anført.

Man vælger ofte ikke at udføre beregninger over mulig forebyggelse gennem kost og motion. Dette skyldes de meget forskellige og ikke sammenlignelige mål for kosten og motionen, der hidtil er anvendt i de undersøgelser, der er gennemført, og det forhold at der derved kommer en stor variationsbredde. Epidemiologiske undersøgelser indikerer imidlertid at forebyggelsespotentialet meget stort, 32-33% af alle kræfttilfælde i en "vestlig" befolkning. Nye beregninger viser, at det ikke er under 20% og nok ikke over 42% der teoretisk kunne have været forebygget gennem kost. De kræftformer, der især er forebyggelige, er kræft i mave-tarm-kanal, bryst, og lunge gennem et øget indtag af frisk frugt og grønt. Disse fund er imidlertid foreløbig ikke bekræftet i interventionsundersøgelser.

Tabel 2.4.1. Forebyggelsespotentialet for kræftsygdomme i Danmark år 2000, hvis forebyggende aktioner var iværksat så tidligt at fuld effekt kunne opnås .
Tabel 2.4.1. Forebyggelsespotentialet for kræftsygdomme i Danmark år 2000, hvis forebyggende aktioner var iværksat så tidligt at fuld effekt kunne opnås .
Udsættelse for solens ultraviolette stråling medfører et stort antal kræfttilfælde i huden. Det drejer sig i denne undersøgelse udelukkende om malignt melanom ( modermærkekræft), som er i kraftig stigen i de nordiske lande. De hyppigere "almindelige" hudkræfttyper, der opstår ved solens påvirkning på huden, er ikke medtaget i undersøgelserne (eller i totaltallene), da de kun sjældent fører til død.

De andre områder der er tilgængelige for en forebyggende indsats er antalsmæssigt af mindre betydning. Forebyggelse af livmoderhalskræft gennem vaccination mod Humant papillomavirus kan være en mulighed, når og hvis en vaccine udvikles, men i dag er allerede 91% af de potentielle kræfttilfælde forebygget gennem screening, og ændret seksualadfærd er nok den mest lavteknologiske og billigste måde at forebygge denne fortrinsvist infektiøst inducerede sygdom på. Helicobacter pylori "mavesårsbakterien" øger riskoen for kræft i mavesækken, men da forekomsten af denne kræfttype har været kraftigt på retur konstant de seneste 4 årtier, er det formentlig ikke af denne grund relevant at overveje behandling af denne infektion i befolkningen. Medicinsk stråling gives kun hvor det er nødvendigt og på klare indikationer, og anvendelse af medicinsk udstyr, der indebærer en risiko for radioaktiv bestråling, er underlagt lovgivning og statsligt tilsyn (Statens Institut for Strålehygiejne). Med mindre man finder erstatning for de diagnose - og behandlingsmetoder, der anvender radioaktiv stråling er der intet reelt forebyggelsespotentiale her. Anvendelse af hormoner som svangerskabsprofylakse, i menopausen (klimakteriet), ved abnorm længdevækst mv. har været meget i fokus. Reelt ville der på nordisk plan kunne have været forebygget 67 tilfælde af brystkræft i Danmark år 2000 (1,8% af alle brystkræfttilfælde), hvis hormonbehandling ikke havde været anvendt. Dette skal sættes i relation til den gevinst der kan være ved anvendelsen af hormoner på bl.a. andre sygdomme, og det faktum at der ved kortere anvendelse - ca. 5 år - omkring menopausen ikke ses øget kræftrisiko.

Erhvervsbetinget kræft giver kun anledning til en lille del af det totale antal kræfttilfælde, og dette især hos mænd. Uanset, bør disse kræfttilfælde forebygges gennem forbud og påbud f.eks. ved omgang med kræftfremkaldende stoffer, hvis der ikke kan findes erstatning for disse. Rygepolitik/rygeforbud på arbejdspladser, vil også kunne biddrage væsentligt til at nedsætte det totale antal kræfttilfælde - langt ud over det der estimeres som direkte forårsaget af selve arbejdet.

Også i forebyggelse af kræftsygdomme, må medtages overvejelser over omkostninger og livskvalitet. Her er alene peget på det forebyggelsesmæssige potentiale for velunderbyggede risikofaktorer. En del af risikofaktorerne f.eks. tobak og alkohol - er velkendte i hele befolkningen og har været det i mange år. Hvorfor befolkningerne opretholder en risikofyldt adfærd vides ikke. Der mangler viden om adfærd og adfærdsændringer der kan bruges til at få forebyggelsen ført ud i livet. 
 


Sidst opdateret 04-02-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |