Skip navigation


6. Varierede tilbud forebygger brud


 

6.1 Varierede tilbud

Det samlede offentlige tilbud udgør i dag i fugleperspektiv en tæt struktur af både almene og specialiserede behandlingstilbud, botilbud, dagtilbud, samt aktivitets- undervisnings- og arbejdsmarkedsrelaterede tilbud.

Etableringen af disse tilbud er et resultat af bl.a. de overordnede politiske målsætninger om, at sårbare samfundsgrupper har ret til et hverdagsliv så lig det normale som muligt.

For så vidt angår de sociale støttetilbud begyndte de fleste større kommuner at etablere være- og aktivitetssteder ud fra den antagelse, at det var, hvad der var brug for. Efterhånden er der udbygget med yderligere dagtilbud, med botilbud og støtte- og kontaktpersoner. For mindre kommuner kan det imidlertid være et problem at etablere et tilstrækkeligt bredt spektrum af tilbud til at dække behovene i den lokale befolkning. I nogle kommuner er den enlige støtte- og kontaktperson simpelt hen kommunens socialpsykiatri.

Nogle steder i landet har man løst denne udfordring ved at flere kommuner er gået sammen i et tværkommunalt samarbejde om at etablere et differentieret tilbud. Andre steder er der etableret tilbud i samarbejde mellem amt og kommune.

Også i sundhedsvæsenet kan det konstateres, at udbygningen af tilbuddene til sindslidende er foregået i forskellig takt. Det skal dog noteres, at siden 1998 har distriktspsykiatrien været fuldt geografisk udbygget, således at alle borgere er dækket af et tilbud om distriktspsykiatrisk service. Der stiles nu mod en udbygning i dybden, forstået som en udvidelse af behandlingskapaciteten i disse enheder, og en generel kvalitetsudvikling af tilbuddene.

Samlet er den overordnede målsætning fortsat, at sindslidendes støtte- og behandlingsbehov i videst mulig udstrækning skal dækkes i nærheden af boligen, i nærmiljøet.

Til det normale liv hører, at man har mulighed for at vælge til og fra, og at der er reelle valgmuligheder. Idealet må være et system og udbud af tilbud, der giver den enkelte mulighed for at skabe sig en meningsfuld tilværelse, og som samtidig understøtter den enkeltes muligheder for, om muligt, at få det så godt, at der ikke længere er behov for særlige tilbud.

Der er ud over landet fortsat store variationer i tilbuddene til sindslidende. Forskelle mellem land- og by, store og små kommuner og amtskommuner og mellem de regioner, der fra gammel tid har haft de store statshospitaler liggende, og andre regioner.

Der er desuden forskelle på tilbuddenes mængde og behovsorientering, forskellighed i indhold, målgrupper i fokus, kapacitet, åbningstider i tilbuddene og visitationskrav. Endelig er der forskelle med hensyn til personalekategorier og -kompetencer, traditioner for koordination, samarbejdsaftaler med komplementære parter osv. osv.

Forskellene kan bl.a. aflæses af statistikker, af evalueringsrapporter og projektstatusrapporter fra både det sociale og sundhedsmæssige område.

Det skal understreges, at forskellene både kan afspejle en tilpasning til de lokale forhold og behov, men også forskelle i serviceniveau.

Overalt i landet – i såvel amter som kommuner – foregår der i disse år en løbende udbygning af tilbuddene til sindslidende i forlængelse af psykiatriaftalerne mellem regeringen og de kommunale parter. En løbende afrapportering sker i forbindelse med Sundhedsministeriets og Socialministeriets årlige udarbejdelse af statusrapporter om tilbuddene til sindslidende.

I den daglige virkelighed må det enkelte menneske med en sindslidelse, de pårørende og de professionelle naturligvis forholde sig til de til enhver tid aktuelle muligheder, som der er til rådighed i lokalområdet.

Den sindslidende og de pårørende kan imidlertid opleve manglende muligheder for et hverdagsliv i sammenhæng, hvis de i forhold til nogle specifikke behov savner et relevant tilbud. Også set fra professionel side er der risiko for uhensigtsmæssige brud i et ellers vellykket behandlingsforløb, hvis der ikke er tilstrækkelige muligheder for et individuelt tilpasset tilbud i amtsligt og/eller kommunalt regi efter udskrivning fra sygehus.

Udvalget vil hermed understrege, at koordination og samarbejde mellem de forskellige parter i indsatsen er vigtig, men et vellykket, sammenhængende og individuelt tilrettelagt forløb og hverdagsliv forudsætter også, at der er en tilstrækkelig vifte af relevante og tilgængelige tilbud.

Det er samtidig meget vigtigt, at der ved etableringen af nye tilbud til sindslidende er opmærksomhed på, hvad de sindslidende selv oplever som gode og relevante tilbud. Mange amter og kommuner har allerede gode erfaringer hermed.

Udvalget skal på den baggrund anbefale, at med henblik på at sikre varierede og relevante tilbud bør amter og kommuner aktivt inddrage repræsentanter for de sindslidende og de pårørende i et samarbejde i forbindelse med den lokale planlægning, der finder sted som led i den fortsatte udbygning af tilbuddene til sindslidende.

6.2 Akuttilbud i aften- og nattetimer

Sindslidendes behov for støtte, omsorg og behandling stopper ikke kl. 16. eller i weekends og på helligdage. Det er derfor vigtigt, at den sindslidende og de nærmeste ved, hvor man trygt og enkelt kan henvende sig og få relevant hjælp uden for den normale åbningstid.
Det er generelt opfattelsen, både hos brugere, pårørende og professionelle, at en sindslidendes behov for akuttilbud hænger meget sammen med indholdet af vedkommendes dagligdag.

Kritiske tilstande om natten kan således være en udløber af, at dagene mangler indhold og kvalitet. Et tilstrækkeligt kvalificeret og udbygget dag- og aften tilbud til den enkelte sindslidende ændrer naturligvis ikke ved, at der er behov for døgnfunktioner, men vil kunne mindske det kapacitetsmæssige behov.

Det skal dog ikke undervurderes, at et centralt træk ved nogle sindslidendes liv er hyppig forekomst af store, pludselige udsving i sindstilstanden. For eksempel kan udsigten til ensomme aften- og nattetimer og weekends i sig selv være tilstrækkelig til at skabe angst, utryghed og ubalance og udløse et akut behov for hjælp – uanset hvor gode dag- eller aftentilbud, der gives.

Hvis den sindslidende eller de pårørende står med et akut opstået problem og samtidig står uden et hensigtsmæssigt tilbud om kontakt, støtte og behandling, er der risiko for forværring af tilstanden, akut indlæggelse og ringere udsigt til god håndtering af dagligdagen for den sindslidende selv.

Der er i dag rundt om i landet forskellige akuttilbud i aften- og nattetimerne, der spænder fra vagtlægerne, hjemmesygeplejen, de almindelige skadestuer, særlige psykiatriske skadestuer, telefonrådgivninger, vagtfunktioner på de psykiatriske afdelinger. Gennem de senere år er der også skabt døgnåbne akutte kontakttilbud knyttet til de socialpsykiatriske tilbud.

For den sindslidende er det helt centrale muligheden for kontakt, først og fremmest samtale, eventuelt rådgivning og eventuelt muligheden for en overnatning.

For mange skaber det især tryghed, når tilbudet er knyttet til steder og personale, som den sindslidende kender i forvejen, og hvor man derfor også har et forhåndskendskab til den sindslidende.

På den baggrund har der bl.a. været fokus på åbningstiderne i distriktspsykiatrien. Sundhedsstyrelsens målsætninger for kvalitet i distriktspsykiatrien anbefaler bl.a. i denne forbindelse, at den distriktspsykiatriske service bør være let tilgængelig udfra principper om geografisk nærhed og udvidet åbningstid.

Der foreligger ingen undersøgelser af sindslidendes oplevelse af tilgængelig for så vidt angår geografisk nærhed eller åbningstid. Der er imidlertid i 2000 foretaget en kortlægning af åbningstiden, som viser, at 101 centre har daglig åbnings- og træffetid mandag til fredag i tidsrummet 8.00 - 16.00. 68 af de nævnte centre har kun åbent i dette tidsrum. 28 centre har udvidet åbningstid én dag om ugen, heraf har 3 centre åbent til efter 18.00.

Udvalget anbefaler, at der i overensstemmelse med psykiatriaftalen fra 1997 fortsat arbejdes hen mod at udvide åbningstiderne såvel i sundhedsvæsenets tilbud som i de sociale dagtilbud under hensyn til de lokale behov.

Udvalget anbefaler endvidere, at der i alle amter sikres let adgang til hjælp og støtte i aften- og nattetimerne i tilfælde af akut opstået behov. Endvidere anbefales det, at forbedre informationen til såvel de sindslidende som de pårørende om disse akuttilbud.

Området akutte døgnåbne tilbud er stadig et udviklingsområde, og ikke mindst nye tiltag, som bl.a. de i kapitel 5 beskrevne ordninger, må forventes at påvirke udviklingen på området.

6.3 Adgang til uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder

Et sammenhængende tilbud til sindslidende bør også omfatte mulighed for beskæftigelse og uddannelse m.v.
Det at opretholde et vist aktivitetsniveau i hverdagen – f.eks. ved at have ansvar for og udføre et dagligt stykke arbejde – har stor betydning for udsigten til, at den sindslidende kan komme til af leve en tilværelse nær det normale og måske i sidste ende helt forlade behandlings- og støttetilbuddene. Aktiviteterne på værestederne er gode for mange, men for andre vil det være mere meningsfuldt med et tilbud med mere intensitet og ansvar. At etablere en relation til arbejdsmarkedet kan derfor også være et vigtigt led i rehabiliteringen.

Omvendt er aktivering ikke nødvendigvis det rigtige tilbud til alle. For nogle sindslidende vil det opleves som uoverskueligt at blive konfronteret med arbejdsmarkedet f.eks. gennem et aktiveringstilbud.

Det har i den forbindelse været fremhævet som et problem, at socialforvaltningerne i visse tilfælde ikke tillægger de lægelige vurderinger tilstrækkelig vægt i sager om førtidspension. Det kan bevirke, at der stilles krav om aktivering i tilfælde, hvor den sindslidende ville være bedre tjent med at blive tilbudt en aktivitet under mere trygge former.

Også tilbuddet om uddannelse under en eller anden form kan være vigtig for den personlige udvikling og rehabiliteringen. Også her gælder det om at finde den rette form og intensitet.

I relation til uddannelse og beskæftigelse skal det fremhæves, at der her kan være behov for en indsats, der rækker ud over socialsektoren, og således også omfatter undervisnings- og arbejdsmarkedssektoren.

Udvalget anbefaler, at der i den videre udbygning af tilbuddene til sindslidende på alle niveauer sker en større inddragelse af de sektoransvarlige myndigheder for uddannelse, beskæftigelse, bolig m.v., således at et samlet sammenhængende tilbud til sindslidende kan række ud over sundheds- og socialsektorens tilbud.

 

 


Sidst opdateret 10-07-2009

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |