
Aktivitetspuljen til sygdomsbekæmpende organisationer er en pulje under tips- og lottomidlerne. Ansøgningsfrist 1. februar 2012.
Puljen har til formål at yde tilskud til sygdomsbekæmpende organisationer. Der ydes tilskud til konkrete sygdomsbekæmpende formål, herunder forskning, oplysning og patientstøtte, som ikke kan tilskrives almindelig drift, fra en størrelsesorden på 10.000 kr. og opefter. Som eksempel på konkrete formål kan nævnes mindre forskningsprojekter, kampagner for bestemte emner/grupper, trykning af informationsmateriale, konferencer, udflugter, efteruddannelse (ikke frikøb af medarbejdere), kurser m.m.
Puljen udgør i 2012 ca. 7 mio. kr.
For at komme i betragtning ved fordeling af midlerne skal organisationen opfylde følgende:
Der ydes normalt ikke tilskud til offentlige institutioner/organisationer, enkeltpersoner, grupper, pårørendeforeninger, støtteforeninger eller firmaer.
Lokale foreninger/underorganisationer skal altid søge tilskud gennem deres hovedorganisationer. Organisationer, der opnår tilskud fra andre ministeriers tips- og lottopuljer, vil ikke kunne få tilskud fra aktivitetspuljen til sygdomsbekæmpende organisationer.
Ansøgningsfristen er den 1. februar 2012. Ansøgning sker på et ansøgningsskema, som kan hentes her på siden. Se også vejledning til udfyldelse af ansøgningsskema. Fordelingen af midler forventes at finde sted i juni 2012.
Sidst opdateret 30-01-2012