
Driftspuljen til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer er en pulje under tips- og lottomidlerne. Driftspuljen er delt op på en "Driftspulje til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer og " og "Driftspulje til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer". Ansøgningsfristen er den 1. juli 2012.
Puljen har til formål at yde tilskud til drift til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer, der gennem støtte til forskning, oplysning og patientstøtte bidrager til at forebygge samt behandle og/eller afhjælpe pågældende sygdom.
Puljen udgør i 2012 ca. 2 mio. kr.
Der ydes tilskud til drift, d.v.s. løn og øvrig drift, herunder anskaffelser, rejseudgifter m.v.
For at komme i betragtning ved fordeling af midlerne skal organisationen opfylde følgende:
-
Være formaliseret som en juridisk person.
-
Have eksisteret i mindst 2 år (afsluttede, reviderede regnskaber).
-
Have skriftlige generalforsamlingsgodkendte love og vedtægter samt årsberetning, regnskaber og budgetter.
-
Ifølge sin formålsparagraf være landsdækkende eller have et landsdækkende sigte samt være hjemmehørende i Danmark og have medlemmer og aktiviteter i flere regioner.
-
Det skal af organisationens vedtægter fremgå, at organisationen har et sygdomsbekæmpende formål.
-
I senest afsluttede årsregnskab have en omsætning, fratrukket et eventuelt driftstilskud modtaget i tips- og lottostøtte, på mindst 15.000 kr. og på maksimum 300.000 kr.
Organisationer, der opfylder kriterierne for at søge driftspuljen til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer kan ikke modtage tilskud fra driftspuljen til mindre landsdækkende organisationer. Endvidere kan organisationer, der opnår driftstilskud fra andre tips- og lottopuljer, samt paraplyorganisationer, ikke modtage tilskud fra driftspuljen til mindre landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer.
Ansøgningsfristen er den 1. juli 2012 . Ansøgning sker på et ansøgningsskema - hent ansøgningsskema. Fordelingen af puljen forventes at finde sted i december 2012.
Sidst opdateret 08-05-2012