
Her kan du læse mere om sundhedskvalitet.
Hjemmesiden www.sundhedskvalitet.dk giver borgere retvisende og forståelig information om kvaliteten i sygehusvæsenet, blandt andet for at kunne bruge det frie sygehusvalg på et informeret grundlag. På hjemmesiden er der samlet eksisterende information vedrørende den kliniske, den patientoplevede og den organisatoriske kvalitet, der er præsenteret ved en let overskuelig stjernekarakter.
Hjemmesiden blev lanceret i oktober 2006. Hvert kvartal bliver oplysningerne på hjemmesiden opdateret. Der foregår et løbende arbejde med at forbedre oplysningerne på hjemmesiden ved at inddrage flere sygdomsområder samt etablere en mere brugervenlig grænseflade. Det arbejde er påbegyndt, og de første ændringer forventes at træde i kraft inden udgangen af 2009, og derefter vil de blive indarbejdet frem til udgangen af 2011.
For yderligere information se
www.sundhedskvalitet.dk
På hjemmesiden
www.venteinfo.dk
, kan du finde og sammenligne oplysninger om ventetider for udvalgte behandlinger og undersøgelser på offentlige sygehuse og praktiserende speciallæger.
Sidst opdateret 22-12-2009