Skip navigation


Sygehusenes regnskabsindberetninger

Sygehusenes regnskabsindberetninger bliver blandt andet anvendt i forbindelse med opgørelse af de tilrettede driftsudgifter.

Sygehusenes regnskabsoplysninger indberettes en gang årligt via Sundhedsstyrelsens regnskabshjemmeside.   

Hjemmesiden består af en oplysningsdel, der er tilgængelig for alle, og en indberetningsdel, der er forbeholdt regionerne.

Adgang til indberetning
Indberetning af oplysninger kræver et password, som udleveres i forbindelse med den årlige indberetning. Der udleveres et password til regionerne foruden et password for hvert af sygehusene i den pågældende region.

Det er op til regionen at beslutte, hvorvidt de enkelte sygehuse selv indberetter, eller om regnskabsoplysningerne indsamles for hele regionen og indberettes samlet. 

Systemlog
For at kunne genskabe indberettede tal i tilfælde af systemnedbrud, er der lavet en log til systemet. Loggen registrerer ændringer samt hvilke brugere, der har foretaget ændringer.

Tekniske detaljer
Ved brug af passwords samt bruger-id er det vigtigt at huske, at disse skal tastes nøjagtigt som angivet, da programmet skelner mellem store og små bogstaver.

Systemet er lavet til en skærmopløsning på 1024 gange 768 pixel. For skærme, der er indstillet til 800 gange 600 pixel, kan der derfor forekomme problemer med, at skemaerne fylder så meget at overskrifterne forsvinder/mangler.

Ved brug af PC, hvor der er installeret programmer som RealDownload, GetRight eller lignende, som bruges til at styre download af filer fra Internettet med, kan man have problemer med at åbne hjemmesiden, hvis man har valgt at lade disse programmer styre download af .exe-filer.


Sidst opdateret 16-11-2010

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: Se numre under praktiske oplysninger