Skip navigation


Sundhedsminister: Vi skal i mål med initiativer, der skal sikre flere ansatte i sundhedsvæsenet

30-04-2019
PRESSEMEDDELELSE – Sundhedsminister Ellen Trane Nørby mødes i dag med en række sundhedsaktører til begyndelsen på slutspurten af de partsdrøftelser om initiativer, der skal sikre flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere til det stigende antal patienter.

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby mødes i dag med blandt andre Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA for at afslutte drøftelser om 25 konkrete initiativer, der skal sikre flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere.

”Vi har siden januar haft en god og konstruktiv dialog med blandt andre Lægeforeningen, Dansk Sygeplejeråd og FOA om regeringens sundhedsreform og herunder 25 initiativer, der skal sikre flere læger, sygeplejersker og social- og sundhedsmedarbejdere i sundhedsvæsenet. Nu skal vi i mål med initiativerne og have aftalt, hvordan de kan blive til virkelighed og hjælpe det stigende antal patienter, vi de kommende år vil se. For der ingen tvivl om, at sundhedsvæsenet skal løftes - vi vil derfor gerne hurtigst muligt sikre, at der er hænder nok til at løfte,” siger Ellen Trane Nørby.

De 25 initiativer er en del af regeringen og Dansk Folkepartis aftale om sundhedsreformen, som der i alt er afsat 9 milliarder kroner til – herunder flere ansatte i sundhedsvæsenet.

I initiativerne ligger der blandt andet, at der skal uddannes 2000 ekstra sygeplejersker - for fremtidens sundhedsvæsen kan ifølge regeringen nemlig ikke hænge sammen uden en massiv satsning på at uddanne langt flere sygeplejersker, læger, og social- og sundhedsmedarbejdere samt gøre det attraktivt at vælge det som levevej.

Sundhedsministeren holder i alt tre møder tirsdag den 30. april i Børne- og Socialministeriet. Pressen er velkommen efter hvert møde ved tilmelding.

  • Møde om flere sygeplejersker kl. 12.30-13.10 
  • Møde om flere social- og sundhedsmedarbejdere kl. 13.30-14.10 
  • Møde om flere læger kl. 14.30-15.10

Læs mere om de 25 initiativer i aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti: Et stærkere sundhedsvæsen – tættere på dig

Kontakt: Pressevagt tlf. 21 32 47 27 eller pressevagt@sum.dk


Sidst opdateret 30-04-2019

Kontaktinformation

Holbergsgade 6
1057 København K
 | tlf: 72269000
 | EAN: 5798000362055
 |