Skip navigation


Politisk aftale skal øge antallet af organdonorer

30-04-2019
PRESSEMEDDELELSE – En bred politisk aftale om at genindføre hjertedødskriteriet som kriterie ved organdonation skal øge antallet af donorer med 20-40 pct.

Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti er enige om yderligere at styrke transplantationsområdet.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby siger:

”Med den her aftale kan vi med sikkerhed sige, at vi kommer til at redde flere menneskeliv. Hjertedødskriteriet er gået lidt i glemmebogen efter hjernedødskriteriet blev indført. Men nu er teknologien blevet så god, at der er grund til at genoptage donation fra hjertedøde Det giver flere muligheden for at give organer videre. Det betyde forskellen på liv og død for nogle mennesker, så det er et vigtigt skridt, vi tager.”

Siden hjernedødskriteriet blev indført i 1990 har det i praksis været det eneste kriterier, der har været brugt ved organdonation. Men internationale erfaringer og forbedret teknologi betyder, at der fagligt er grundlag for, at organer fra hjertedøde også i nogle tilfælde kan egne sig til transplantation.

Se aftaleteksten her

Med den nye aftale er forventningen fra de faglige miljøer, at antallet af organdonationer med tiden kan øges med mellem 20 og 40 pct. Det svarer til 18 - 35 flere donorer om året.
Genoptagelse af organdonation fra hjertedøde etableres i regi af specialeplanlægningen, og Sundhedsstyrelsen indkalder nu de faglige miljøer, så arbejdet kan igangsættes.

Hvem og hvordan?

Patienter, der kan donere organer ved hjertedød vil typisk være patienter med store skader i hjernen, hvor hjernedøden ikke indtræffer før, hjertet er gået i stå. Ligesom ved donation efter hjernedød kan organdonation kun kommer på tale, når videre behandling er udsigtsløs, og når der er givet samtykke fra pårørende og/eller via positiv donorregistrering.

Partierne har aftalt, at der skal iværksættes en informationsindsats inden hjertedødskriteriet genoptages. Efter planen kan hjertedødskriteriet genindføres i starten af 2020, når specialeplanen er blevet revideret.

For mere information: Presserådgiver Natasja Dybmose, Sundheds – og Ældreministeriet, tlf. 20 67 08 74 / nmd@sum.dk

  • Socialdemokratiet: Flemming Møller Mortensen, sundhedsordfører, tlf.: 61 62 46 91
  • Dansk Folkeparti: Liselott Blixt, sundhedsordfører, tlf.: 61 62 46 26.
  • Venstre: Jane Heitmann, sundhedsordfører, tlf.: 61 62 51 96.
  • Enhedslisten: Peder Hvelplund, sundhedsordfører, tlf.: 61 62 32 31.
  • Liberal Alliance: May-Britt Kattrup, sundhedsordfører, tlf.: 61 62 45 74.
  • Alternativet: Pernille Schnoor, sundhedsordfører, tlf.: 61 62 44 55
  • Radikale Venstre: Lotte Rod, sundhedsordfører, tlf. 61 62 51 64.
  • Socialistisk Folkeparti: Kirsten Normann Andersen, sundhedsordfører, tlf.: 61 62 30 40.
  • Det Konservative Folkeparti: Mette Abildgaard, sundhedsordfører, tlf.: 61 62 46 42

    Sidst opdateret 30-04-2019

    Kontaktinformation

    Holbergsgade 6
    1057 København K
     | tlf: 72269000
     | EAN: 5798000362055
     |